tirsdag den 19. juni 2012

V86 - Vaggeryd 20/6 - 10 millioner jackpotpulje

V86 cirkusset er nået til den lille bane Vaggeryd. Der er 10 millioner kroner i jackpot puljen, så er sommeren muligvis reddet.. "Thailand Here I come" :)

Denne omgang har virkelig været besværlig at finde blanke til. Især når der normalt skal mindst 3 blanke til i V86. Jeg tror der kommer mange små overraskelser, og derfor spiller jeg helt atypisk kun med 1 blank.

1. Afd. Første afdeling er 4 Baht Launcher rimelig stor favorit. Jeg tager dog 2 og 8 med. 8 Blue Rock, har gjort det forrygende efter skiftet til Per Lennartson, og med et bedre startspor kunne jeg have fundet på og blanke den. 2 Gossip Winner er en af Åkes heste, og han var meget giftig sidste V86 med hele 5 sejre i 8 løb. Hvis Åke kan presse Goops 4'er lidt i starten kan vi starte med favoritfald allerde her. Baht Launcher er dog ret hurtig fra start.

2. Afd. Her satser jeg og spiller udenom favoritten 4 Pine Alone. Det er udelukkende et spørgsmål om penge, da jeg kun har råd til 3 heste, og 4'eren er min fjerde hest. Jeg vælger derimod 1 Cao Dai, som er gået ned i klasse, og har en dygtig voltestartskusk i sulkyen ( Erik Adielson). 2 Ouch, som hvis den holder sig i trav er en kapabel herre, og til sidst en lidt overset hest som gør det rigtig godt 6 Burning Line Gral med Anders Svanstedt i sulkyen. Anders er langt fra så dygtig som sin far Åke. Men engang imellem finder selv en blind høne et korn.

3. Afd. 1,2,4 er hestene jeg spiller her. Spidskampen kommer til at stå imellem 1 Grand prix Brodde og 2 Oberon FH. Jeg tror 2'eren ryger til spids og 1 i ryg. Herfra håber jeg 2'eren holder hjem til sejr. Den var ude imod rigtig god modstand sidst på Tingsryd. Modstanden her er lidt lettere, og det vil være et dejligt skrald. Skulle 1 og 2 køre sig selv ihjel, regner jeg med at Åke styrer 4 All American Candy hjem til sejr.

4. Afd. 6 Nuclear Kronos er mit førstevalg. Gjorde det godt sidst i sin anden start for Veijo Heiskanen, i en flot tid. Kusken Peter Ingves er også ganske godt kørende for tiden. Så bliver der plads til favoritten 7 Sonar brodde som vinder over halvdelen af sine løb, og tilsidst er der blevet plads til den stærkt kuskeforbedrede hest 11 Chase Dreamcatcher, som har fået Örjan i sulkyen. Jeg synes Örjan er bedst fra de lidt dårligere spor, da han har en evne til at give hestene den bedste rejse derfra.

5. Afd. Ad bvadr for en svær omgang. Luk afdelingen?? Nej, jeg satser og blanker. Det er min måde at håndtere et løb på, hvor jeg egentlig har lyst til at have alle hestene med, men det er der bare ikke råd til. Valget falder på 3 Shibur Night, som endnu ikke har vundet, men som ligger lige på spring til det. Det er blot en tredje favorit pt, og det forstår jeg ikke. Det har nok noget og gøre med at Kusken Ralf Karlstedt ikke er så stort et navn som de andre.

6. Afd. Et svært løb, og Åke er favorit. Det synes jeg er meget underligt. Det er givet at han har en fin hest i 13 Classic Tile. Men når den skal give 20m til heste som Amour de la rue, New Photo Guy og New Line, så er det mig lidt uforståeligt. Jeg skal ihvertfald ikke have den på, det bliver der ikke råd til (desværre?). Jeg nøjes med 7 New Photo Guy fra springsporet, og 11 Amour de la rue, fra det lidt svære spor. Men hesten var supergod i Harper Hannovers, og med den rette styring tror jeg meget på sejr til den.

(Redigering: 5 New Line skal med på bonen. Man kan evt. fjerne 11 i fjerde afdeling for at holde prisen på de 243,-)

7. Afd. Min favorit er 2 Argos, som er en rigtig stærk hest, og distancen er perfekt til den. Desuden virker det som om Jørgen Westholm's stald er ved at finde lidt form. Så skal jeg have  7 Verrazano Field fra springsporet med. Kusken Jennifer Tillman er en rigtig agressiv kusk der godt kan lide at køre efter spids, og det er jo perfekt fra springspor. Tilsidst skal 8 Mellby Vargtas med. Træner og kusk Frederik Persson var meget tilfreds med den senest hvor den vandt i meget flot stil.

8. Afd. 2 heste bliver der råd til. Jørgen Westholms V75 vinder fra forrige lørdags 2 Sharps Concorde, og 3 Hyacint med Åke Svanstedt. Jeg tror 3 Hyacint er Åkes bedste chance på en dag hvor jeg for en gangs skyld ikke har så meget fidus til ham. Men 2'eren er i for god form til at gå udenom.

Et forslag med kun 1 blank!! Meget atypisk, men det siger noget om hvor svært jeg synes det ser ud denne gang. Da jeg springer over nogle favoritter, blanker en 20%'er og generelt har en overraskelse i alle løb spiller jeg for en gangs skyld ikke kun efter 8 rigtige.

Forslaget koster 243,- med 11'eren i fjerde afdeling 324,-

1) 2,4,8
2) 1,2,6
3) 1,2,4
4) 6,7,(11)
5) 3
6) 5,7,11
7) 2,7,8
8) 2,3