lørdag den 23. juni 2012

V75 tips - Kalmar 24/6 - 47 millioner jackpot

Denne omgangs V75 skal løbes på Kalmartravet, og er blevet rykket til Søndag i stedet for Lørdag. Jeg ved ikke hvorfor, måske noget med midsommer i Sverige? Men løbene holder samme høje klasse som altid, og der er hele 47 millioner kroner i jackpotpuljen. Kalmar er en notorisk skraldbane. Så jeg kommer til at gå efter lidt overraskelser undervejs ;)

1. Afd. Superhesten 8 Friction er til start i dette sølvdivisionsløb, og med optimal balance vinder den dette løb 9 ud af 10 gange. Det er godt nok til at jeg blanker den. Den er på vej imod Gulddivisonen med stormskridt.

2. Afd. Klasse II løb 2640m voltestart. Hjemmebane favoritten har fået perfekt startspor og perfekt distance, så man kunne godt blanke 6 Alfas Da Vinci. Men jeg gør det omvendte og garderer her. Klasse II løb er der hvor der kommer flest overraskelser ifølge statistikkerne. Så jeg skal have 2,7,9,10 og 12 med. 12 Mr Arkansas Rose er overraskende nok kun 11%'er lige nu. Med et bedre spor havde den været blandt favoritterne. 9'eren Mylady har den dygtige kusk Tony Walin i sulkyen, og han laver tit overraskelser.

3. Afd. Gulddivision over kort distance. Spidskampen kommer til at stå imellem 1 I wont Dance og 6 Alvena Pele, og jeg har på fornemmelsen at der bliver tempo på åbningen, og derfor skal der passes på hestene fra bagspor. Derfor putter jeg 9,10,12 med. 12 Monster Drive kommer egentlig fra meget lang pause, og med dette spor ville jeg normalt ikke tage den med. Men den er ny i Åkes regi, og det betyder meget! Der bliver selvfølgelig også plads til den anden stald der er i kanonform. Melanders 4 Oracle.

4. Afd. Bedste hest i feltet er 12 Vivi Lane, og det er helt sikkert en hest der er på vej op i klasserne. Det plejer Åkes heste også at være, så 5 Jocke skal med på bonen. Goop kører nummer 2 Citrin, som er i stald hos Melander og burde have form.Tilsidst bliver der plads til 10 Gigant Sånna som kusken Thomas Uhrberg selv tror kan skralde.

5. Afd. Er et hoppeløb for lærlinge. Så burde der ske ting og sager, og der skal en del heste på her. Bedste hest og bedste "lærling" er 15 Lady Montechristo og Peter Ingves. Sporet derimod er iskoldt, og den skal give 20m til mange af modstanderne. Kun er af disse tror jeg dog har en chance, nemlig 3 Brenna Boko. Jeg skal have Åkes heste 12 og 13 med, selvom det ikke er Åke der kører dem, og så 9 og 11. 11 Jumble Ås er en bedre hest end de sidste resultater viser, og jeg bliver ikke overrasket hvis den vinder her med en af de bedre lærlinge.

6. Afd. Absolut langt den bedste hest i dette bronzedivisionsløn er 1 Perfect Toll, den har kun et problem. Den er lidt usikker på benene, og ikke vildt starthurtig. Åke er dog den bedste kusk, og hvis nogen kan så er det ham. Blank.

7. Afd. Her slutter jeg af med endnu en blank. Nemlig 9 Saston, som har fået et par løb i kroppen, og har 20m på den værste modstander 12 Pitch Command. Begge heste er fra stald Melander og jeg tror mest på den første. Blank.

Forslaget med 3 blanke koster 432,-

1) 8
2) 2,6,7,9,10,12
3) 1,4,6,9,10,12
4) 2,5,10,12
5) 3,9,11,12,13,15
6) 1
7) 9

2 kommentarer:

  1. Haha, jeg skal love for, at du får husket Svanen idag!... Og jo, det er pga midsommer fest i fredags, at trav'et er flyttet til idag.. Held og lykke.:)

    SvarSlet
  2. Han var ikke så vild denne gang, men så længe hans stald har form, så er det dumt at gå uden om hans heste ;)

    SvarSlet